I sidste uge kunne det kinesiske nyhedsbureau Xinhua for første gang melde om nul nye smittede med covid-19 internt i landet. Mandag rundede Kina femte dag med samme resultat. Det tyder på, at Kina har knækket smittekæden, blot en måned efter at smittespredningen lød på 2.000 mand om dagen. Men et spørgsmål har hængt tungt i luften: Kan man stole på de kinesiske tal?
Hemmeligstemplede dokumenter, som South China Morning Post for nyligt har fået fat i, viser at Kina har udeladt 43.000 tilfælde af smittede fra deres regnestykke, da man i slutningen af februar havde omkring 80.000 tilfælde af covid-19.




























