Rundt om i verden har flere kendte bygningsværker lørdag slukket for lyset for at markere den årlige 'Earth Hour'.
Blandt andet har lyset været slukket i det berømte operahus i Sydney, der er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon.
En beslutning fra den russiske præsident, Vladimir Putin, har betydet, at hvert år siden 2013 har Kreml slukket sit lys i forbindelse med Earth Hour. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.
Den årlige Earth Hour - Jordens time - sætter fokus på klimaforandringerne.
Markant anderledes i år
I år er begivenheden dog markant anderledes, da hele verden står midt i en krise med spredningen af det potentielt dødelige coronavirus.
Alligevel har arrangøren, miljøorganisationen WWF, besluttet sig for at gennemføre lysslukningen trods pandemien, der har lukket adskillige lande ned.
Af samme årsag er en lang række arrangementer aflyst, da det var ventet, at tusindvis af mennesker ellers ville have været samlet ved nationale vartegn og ikoniske bygninger.
ritzau
fortsæt med at læse




























