Den svenske strategi mod udbruddet af coronavirus er mislykkedes, og derfor må regeringen gribe ind med gennemgribende tiltag.
Sådan lyder vurderingen fra 22 forskere, der i et debatindlæg i tirsdagens udgave af Dagens Nyheter lufter en markant kritik af de svenske sundhedsmyndigheder.
Forskerne betoner blandt andet, at der i Sverige dør ti gange så mennesker med coronavirus som i nabolandet Finland.
I Finland har man i modsætning til Sverige indført stramme restriktioner for at bremse smittespredningen. Her har man blandt andet lukket caféer, barer, restauranter. Også skolerne er lukket, og forsamlinger på over ti personer er blevet forbudt.
Ifølge forskerne har de svenske sundhedsmyndigheder ved mindst fire lejligheder hævdet, at kurven for smittespredning er fladet ud i Sverige.
Og det er ifølge forskerne ikke tilfældet.
»Man er ikke tilbøjelig til at ændre sine anbefalinger, selv om ens kurve adskiller sig radikalt fra sine nabolandes«, lyder det i debatindlægget.
Kursen skal ændres hurtigt
Jan Lötvall er professor i klinisk allergologi ved universitetet i Gøteborg og er en af underskriverne på debatindlægget.
Han mener ikke, at den svenske befolkning forstår alvoren af situationen i Sverige.
»Det er fordi, de har fået tvivlsomme oplysninger fra Folkhälsomyndigheten (den svenske sundhedsstyrelse, red.) og vores folkevalgte politikere«, siger han til Aftonbladet.
Ifølge de 22 forskere skal der ske noget for at ændre kursen i Sverige. Og det skal ske hurtigt.
»Lande i Asien har formået at bremse spredningen meget effektivt. Hvis vi ikke gør noget nu, må vi gøre det senere«, siger Jan Lötvall.
Forskerne anbefaler, at den svenske regering sætter ind med »hurtige og radikale tiltag«.
Forsker: Danmark, Norge og Sverige er i gang med historisk eksperimentBlandt andet bør Sverige lukke skoler og restauranter, som man gør i andre lande, heriblandt Danmark.
Statsepidemiolog afviser kritik
Derudover skal der ifølge forskerne indføres omfattende virustest - ikke mindst af sundhedspersonale.
»De folkevalgte, der har det overordnede ansvar, skal gribe ind. Der er ingen anden udvej«, lyder det i debatindlægget.
Portræt: Er han manden, som kan klare Sverige gennem krisen – eller spiller han skak med døden?I modsætning til blandt andet Danmark er det i Sverige sundhedsstyrelsen, der udstikker strategien under coronaepidemien.
Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, afviser kritikken.
»Vores sygehuse har hele tiden kunnet følge med. Problemerne i ældreplejen er langvarige, og årsagerne hertil ligger langt tilbage i tiden«, lyder det.
Ritzau
fortsæt med at læse




























