Udbruddet af coronavirus udgør »en enorm fare for liv og helbred« og sætter hele verdens sundhed under pres, skriver den kinesiske præsident, Xi Jinping, i en artikel, der ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua torsdag vil blive offentliggjort i tidsskriftet The Qiushi Journal.
Xi Jinping understreger, at faren ved coronavirussen gør det »bydende nødvendigt«, at det internationale samfund styrker sammenholdet og går sammen om en kollektiv bekæmpelse af sygdommen.




























