Israel Netanyahu præsenterer ny regering hvor magten deles

Temperaturerne er høje i Israel lige nu, og folk benyttede sig af fridagen til en tur til stranden i kystbyen Tel Aviv lørdag. Politikerne har brugt tiden anderledes - søndag har landets premierminister Netanyahu præsenteret sin nye regering for parlamentet. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har søndag præsenteret sin nye regering for parlamentet.

Det afslutter en over et år lang politisk krise i landet.

Men Netanyahu selv risikerer om en uge at blive stillet for en domstol anklaget for korruption.

Efter tre valg inden for et år er det lykkedes Netanyahu at indgå en magtdelingsregering med sin tidligere værste rival, Benny Gantz, fra partiet Blåt og Hvidt.

Israelsk historiker: »Tostatsløsningen er blevet en zombie. Lad os få den lagt endeligt i graven og komme videre«

Netanyahu skal være premierminister det næste halvanden år, mens Gantz overtager posten i resten af perioden.

Netanyahu har nægtet at have begået noget ulovligt i de tre sager, hvor han er tiltalt for korruption.

Hvis han dømmes, vil han formentlig blive tvunget til at træde tilbage.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her