WHO: Coronakrisen er først ovre når virusset er helt væk

Sundhedspersonale krydser en gade i Almaty, Kazakhstan. Coronavirus er i hele verden, og faren er ikke overstået, før virusset ikke længere findes, siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Foto: Pavel Mikheyev/Ritzau Scanpix
Sundhedspersonale krydser en gade i Almaty, Kazakhstan. Coronavirus er i hele verden, og faren er ikke overstået, før virusset ikke længere findes, siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Foto: Pavel Mikheyev/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Nogle lande har set en stigning i tilfælde af Covid-19, efter at de har lettet på en række restriktioner.

Men folk må fortsat beskytte sig mod coronavirus, for faren er ikke overstået, før virusset ikke længere findes, siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

»Om stigninger, som vi har set rundt om i verden - og her taler jeg ikke specielt om Europa - så er der det at sige, at når nedlukninger lettes, når den sociale distance lettes, så tolkes det nogle gange af folk, som om at nu er det ok, det er overstået, siger WHO's talskvinde, Margaret Harris.

»Det er ikke ovre. Det er ikke ovre, før der ikke længere er virus i verden, slår hun fast.

WHO ændrer sine anbefalinger om ansigtsmasker

Harris advarer samtidig de hundredtusinder af amerikanere, der er gået på gaden for at protestere mod racisme, og opfordrer dem til at beskytte sig mod smitte.

Det amerikanske universitet Johns Hopkins opgør fredag eftermiddag det samlede antal registrerede smittede i verden med coronavirus til 6.131.312.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her