Person fra racismeprotest i Australien er coronasmittet

Flere landes regeringer har frygtet at få coronasmittede under de mange demonstrationer mod racisme. Det er nu sket i Melbourne under en demonstration for 'Black Lives Matter 6. juni. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Flere landes regeringer har frygtet at få coronasmittede under de mange demonstrationer mod racisme. Det er nu sket i Melbourne under en demonstration for 'Black Lives Matter 6. juni. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Over hele verden, herunder i Danmark, er der trods forsamlingsrestriktioner grundet coronavirusset blevet afholdt Black Lives Matter-demonstrationer mod racisme og politivold.

I Australiens næststørste by, Melbourne, er der sket det, som alle landes regeringer frygtede forud for demonstrationerne: En deltager er blevet testet positiv efter demonstrationen.

Ifølge Brett Sutton, der er embedslæge i delstaten Victoria, hvori Melbourne ligger, udviklede en deltager fra lørdagens demonstrationen i Melbourne symptomer dagen efter. Det skriver det australske medie News.com.au.

Personen bar maske under demonstrationen og kan allerede have været smittet med coronavirus under demonstrationen, siger Brett Sutton.

Færre smittede i Australien end i Danmark

»Det er ikke klart, hvor meget en person smitter, men vi ved, at personer kan overføre virusset, 24 timer inden at de udvikler symptomer«, siger Brett Sutton.

Trods ti gange så stor en befolkning er der registreret færre smittetilfælde i Australien end i Danmark.

Australiens største by tillader markant genåbning

Australien har registreret 7224 smittetilfælde, mens Danmark har registreret 12.016. 10.904 af dem er raskmeldte i Danmark, mens 6759 er raskmeldte i Australien.

Danmark har også registreret flere dødsfald med 593 dødsfald mod 102 i Australien.

Det kan dog være svært at sammenligne smittetal lande imellem, da det kan afhænge af forskellige teststrategier.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her