Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

EU fordømmer Erdogans beslutning: Omdan ikke Hagia Sophia til en moské

  Hagia Sophia blev bygget for 1500 år siden som en ortodoks kristen katedral . Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Hagia Sophia blev bygget for 1500 år siden som en ortodoks kristen katedral . Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

EU fordømmer beslutningen om, at katedralen Hagia Sophia i Istanbul i Tyrkiet skal omdannes fra museum til moské.

Den siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter et møde med EU-landenes udenrigsministre mandag.

EU-landene opfordrer Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at genoverveje beslutningen om at gøre katedralen til en moské.

»EU-landene fordømmer Tyrkiets beslutning om at gøre et så symbolsk monument som Hagia Sophia til en moské«.

»Denne beslutning vil uundgåeligt skabe mistillid, fremme en fornyet splittelse mellem traditionelle samfund og underminere vores anstrengelser for at skabe dialog og samarbejde«, siger Borrell.

Har underskrevet et dekret

Erdogan annoncerede beslutningen om at gøre Hagia Sophia til en moské, efter at en domstol annullerede katedralens status som museum.

Fredag 10. juli underskrev Erdogan et dekret, som skal gøres museet til en moské.

Hagia Sophia blev bygget for 1500 år siden som en ortodoks kristen katedral og blev omdannet til en moské efter den osmanniske erobring i 1453.

I 1934 blev det dog til et museum og er i dag på Unescos verdensarvsliste.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her