I disse dage er Storbritannien og Frankrig ved at lukke den sidste adgangsvej for de tusindvis af migranter og flygtninge, som i de seneste år har forsøgt at krydse Den Engelske Kanal gemt i containere og kølevogne.
Men emballage fra små gummibåde og påhængsmotorer efterladt i klitterne i kystområdet mellem Calais og Dunkerque tyder på, at afghanere, syrere, kurdere og yemenitter helt til det sidste har forsøgt at krydse Den engelske Kanal trods overvågning på havet og fra luften.




























