Hans navn er Anami Daudi. Jeg når kun lige at få et glimt af ham, inden billedforbindelsen ryger. Han sidder foran nogle blikskure et sted i slumkvarteret Mukuru kwa Njenga. Nogle unger leger støjende i baggrunden. Anami Daudi trækker sit sorte mundbind ned under hagen og beder dem venligt om at klappe i.
Så kigger han ind i kameraet og begynder at fortælle, hvad coronaen har ført med sig i Nairobis slumområder, som er nogle af de største og mest trøstesløse i Afrika. Det er ikke så meget sygdommen i sig selv, der har ramt dem som et kølleslag. Det er mere nedlukningen og coronareglerne.




























