Måske keder han sig på Walther Reed-militærhospitalet. Under alle omstændigheder har han netop affyret en salve af valgslogans på Twitter.

Trump bryder stilheden og går Twitter-amok fra sygesengen

Donald Trump har haft travlt ved mobiltastaturet. Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Donald Trump har haft travlt ved mobiltastaturet. Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Efter flere dage med bemærkelsesværdig stilhed på Donald Trumps Twitter-konto er præsidenten mandag tilbage på sit foretrukne medie med uformindsket styrke.

Den amerikanske præsident er i øjeblikket indlagt efter at være blevet smittet med coronavirus.

Det hindrer ham ikke for at udsende en række tweets, hvor han fremhæver sine planer og sejre indtil nu.

Trump tweeter løs som ingensinde før:

»RUMSTYRKE. STEM, BEDRE OG BILLIGERE SUNDHEDSFORSIKRING. STEM«, skriver han blandt andet. MED VERSALER...

Der er mindre end en måned til det amerikanske præsidentvalg 3. november. Her står han over for demokraternes kandidat, Joe Biden, der længe har ført i meningsmålingerne.


politiken/ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her