En ny aftale om indtægterne fra vedligeholdelsen af Thulebasen vil få afgørende betydning for det fremtidige forhold mellem USA og Grønland. Det bliver tættere og mere konstruktivt – vel at mærke uden at rigsfællesskabet svækkes, og uden at Danmark bliver kørt ud på et sidespor.
Sådan ser bundlinjen ud efter seks års hårde forhandlinger om reglerne for udbud af den såkaldte servicekontrakt.