Et kunstværk reddede natten til mandag et tog fra at forulykke.

Se de vanvittige billeder: Hvalhale redder tog fra at styrte i vandet

Foto: Robin Utrecht/Ritzau Scanpix
Foto: Robin Utrecht/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En togvogn, der hænger og dingler udover et rækværk 10 meter oppe i luften.

Det ligner næsten billeder fra en sidste-øjebliks-redningsscene i en dårlig actionfilm. Men det er det ikke. Det er netop det, der er sket på en metrotogstation i den hollandske by Spijkenisse nær Rotterdam.

Natten til mandag, kort før midnat, kørte et metrotog af sporet, og bragede igennem en sikkerhedsbarriere for enden af stationen.

Men netop som toget var på vej mod et voldsomt styrt, blev vognen reddet af... en hvalhale.

Nu hænger toget og balancerer på en arkitektonisk kunstinstallation, som har stået for enden af sporene i næsten 20 år.

Og det er til arkitektens store overraskelse - og lettelse - at hvalhalerne kunne holde til togets vægt.

»Man skulle tro, at plastik ville pulverisere en smule, men det er åbenbart ikke tilfældet«, siger han til det hollandske medie NOS, skriver BBC.

Der var til alt held ingen passagerer i toget, og chaufføren havde mulighed for at forlade toget på egen hånd, og blev reddet i sikkerhed. Han kom derefter på hospitalet til tjek, men havde umiddelbart ikke nogle skader.

Sagen bliver nu undersøgt, og man har endnu ikke kunne afgøre årsagen til ulykken.

I løbet af dagen har myndighederne arbejdet på stedet, men har ikke lykkedes med at fjerne toget.

Julie Gindrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her