Selvom Boris Johnson kørte afsted uden at hilse, da han omkring klokken 23 forlod EU-Kommissionen, er der dog endnu håb om en aftale mellem EU og Storbritannien.
For godt nok blev middagen mellem de to ikke et gennembrud i de afgørende Brexit-forhandlinger. Men det blev heller ikke et sammenbrud. Aftalen er stadig i live, men de to parter står langt fra hinanden, som Von der Leyen skrev, da hendes gæst var kørt bort.



























