Far havde ofte ømme skuldre, når han kom hjem fra havnen. Her havde han slæbt halve grisekroppe, sølet ind i den saltlage, der forvandler flæsk til bacon, og når han kom hjem, var saltet sevet ned i huden, så mor måtte rense den med sprit.
Næste dag smed han igen flæskesider op på skulderen og bar dem om bord. Bagefter tog han fat på smørdritlerne, der hver vejede godt 50 kilo. Dem skulle han sørge for at bære på den anden skulder, for ellers var huden ikke bare ødelagt. Den var væk.
