EU bør komme til fornuft og indgå en handelsaftale med Storbritannien, før overgangsperioden for udtrædelsen udløber 1. januar.
Det siger Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, onsdag.
»Alt håb, jeg har, er, at vores venner og partnere på den anden side af kanalen kommer til fornuft og indgår en aftale«.
»Det kræver kun, at de forstår, at Storbritannien har en naturlig ret - ligesom ethvert andet land - til at kontrollere sine egne love og egne fiskeområder«, siger han.
Fremgang men intet gennembrud
Boris Johnsons udmelding kommer under den sidste ugentlige spørgetid i parlamentet inden juleferien - og dermed også inden nytår, hvor briternes udtrædelse af EU for alvor træder i kraft.
Den britiske premierminister har onsdag spørgetime synkront med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.
Mens de forhandler i Bruxelles, stiger frustrationen i ThyborønHer siger Merkel, at EU foretrækker at indgå en aftale med briterne, men er forberedt på alle scenarier.
»Der har været fremgang, men intet gennembrud«, siger hun og tilføjer, at Storbritannien og EU fortsætter forhandlingerne til udgangen af ugen.
ritzau
fortsæt med at læse


























