Siger kong Salman »Pyt«? Eller laver han en total saudisk maveplasker?
Det er 3 ½ år siden, at den saudiske konge gav nabolandet Qatar 10 dage til at rette ind efter saudiske krav om at opgive samarbejdet med Iran, opgive kontakt med Det Muslimske Broderskab, lukke tv-stationen Al-Jazeera og stoppe et uspecificeret ’samarbejde med terrorister’ m.m. Da Qatar nægtede, indledte Saudi-Arabien en heftig blokade af landet – lukkede sin grænse til qatarerne, lukkede for samhandel, lukkede sit luftrum for fly til og fra Qatar, og så videre.





























