Avis: Politimand fik slag i hovedet med brandslukker under de voldelige optøjer i Kongressen.

Betjent døde efter sammenstød med demonstranter: Politiet i Washington mistænkte drab under kongresstorm

Politibetjenten Brian D. Sicknick døde som følge af sammenstødet med demonstranter, som stormede Kongressen i Washington.  Foto: -/Ritzau Scanpix
Politibetjenten Brian D. Sicknick døde som følge af sammenstødet med demonstranter, som stormede Kongressen i Washington. Foto: -/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel blev det omtakt som et faktum, at betjenten døde efter sammenstød med demonstranter i Kongressen, og New York Times skrev, at han blev slået med en brandslukker. En obduktion viste senere, at han døde af naturlige årsager. Han fik en hjerneblødning.

--------------------

Myndighederne i Washington har indledt en drabsefterforskning for at finde frem til den eller de personer, som kan have forvoldt politibetjenten Brian Sicknicks død under stormen onsdag på den amerikanske kongresbygning.

»Sicknicks død vil blive efterforsket af drabsafdelingen, oplyser en talsmand for Capitol Police, som vil få assistance af FBI.

Den nye justitsminister Jeffrey Rosen, som i december blev indsat i stedet for William Barr for at tjene den afgående Trump-administration i fire uger, siger, at der ikke vil blive sparet nogen ressource i efterforskningen.

»Sicknick blev kaldt ud til optøjerne onsdag 6. januar ved USA’s Kongres og blev såret, mens han var i fysisk kontakt med demonstranter, oplyste politiet kort efter urolighederne.

Sicknick, som var veteran fra Irakkrigen, døde på hospitalet torsdag aften.

Nancy Pelosi, Demokraternes flertalsleder, gav fredag ordre til, at der skulle flages på halv i Kongressen til ære for Sicknick.

Med Brian Sicknick mistede i alt fem personer livet i forbindelse med urolighederne.

En kvinde, der blev skudt af en politibetjent, døde senere af sine kvæstelser, mens tre andre under protesterne døde som følge af ’komplikationer’.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her