Thailand har endnu engang trukket overskrifter i medier verden over, efter en thailandsk domstol har idømt den 65-årige kvinde Anchan Preelert 43 års fængsel for at have fornærmet den thailandske konge.
Oprindeligt lød dommen på fængsel i 87 år, men domstolen halverede straffen som en påskønnelse af, at Anchan Preelert erklærede sig skyldig i alle anklager. Ikke desto mindre er dommen den hidtil hårdeste, der nogensinde er afgivet for overtrædelse af den thailandske lov om majestætsfornærmelse.



























