De første tre uger frisat fra EU’s lænker har været skuffende for de briter, som havde troet på løfterne om et hurtig brexitafkast. Indtil videre har brexithistorierne i britiske aviser mest handlet om den markant formindskede og besværede handel med EU, der – skilsmisse eller ej – er briternes suverænt største handelspartner.
Nu er Brexit ikke længere noget, der forhandles om med EU. Nu er det levet virkelighed på baggrund af den aftale, Boris Johnson indgik juleaftensdag.


























