Længe gik det virkelig godt for Jens Spahn. Pandemien gjorde denne ellers anonymt udseende sundhedsminister til lidt af en stjerne. Især under første bølge, som Tyskland slap ret tørskoet igennem.
Det var umuligt at tænde for fjernsynet uden at se Spahn inde i det. Og stadig oftere blev han nævnt som en mulig kanslerkandidat for de konservative. Værdig til at efterfølge Merkel, når hun efter valget til september forlader kanslerkontoret.


























