En bølge af drab har ramt den store fangelejr Al-Hol i det nordøstlige Syrien, hvor også en række danske kvinder og børn har siddet tilbageholdt siden marts 2019.
12 mennesker, heriblandt en kvinde, er meldt dræbt mellem 1. og 16. januar i det, FN kalder en »intensivering af volden« i lejren, som også tidligere har været ramt af både drab og andre former for vold. Gennemsnittet på næsten ét drab om dagen i de seneste uger har fået FN’s humanitære koordinationsgren, Ocha, til at advare om en stadig dårligere sikkerhed i lejren.




























