En 20-årig kvinde er død, efter at hun 9. februar blev skudt af politiet under en demonstration i hovedstaden.

Første demonstrant mister livet efter protester i Myanmar

Borgere i Yangon har lagt blomster på det sted, hvor Mya Thwate Thwate Khaing blev skudt i hovedet af politiet i forbindelse med demonstrationerne i kølvandet på militærkuppet tidligere på måneden. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Borgere i Yangon har lagt blomster på det sted, hvor Mya Thwate Thwate Khaing blev skudt i hovedet af politiet i forbindelse med demonstrationerne i kølvandet på militærkuppet tidligere på måneden. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En ung kvindelig demonstrant, der i sidste uge blev skudt i hovedet af politiet under protester i Myanmar, er fredag død af sine skader, oplyser kvindens bror.

Dermed har den første demonstrant mistet livet under protesterne i landet, siden militæret kuppede sig til magten 1. februar, hvor Myanmars demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi også blev anholdt.

Den 20-årige kvinde ved navn Mya Thwate Thwate Khaing havde ligget i respirator, siden hun blev bragt til hospitalet 9. februar i forbindelse med episoden. Læger har sagt, at hun tilsyneladende blev ramt af skarp ammunition under en protest samme dag i Myanmars hovedstad, Naypyitaw.

»Jeg føler mig rigtig ked af det, og jeg har intet at sige, siger hendes bror Ye Htut Aung i et telefoninterview.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her