Optagelser fra kameraer spændt fast til betjentenes kroppe er blevet vist under den tredje dag i retssagen mod den amerikanske betjent Derek Chauvin.
Chauvin er anklaget for at have dræbt den sorte amerikaner George Floyd, da han knælede mod Floyds hals i over ni minutter under en anholdelse i maj sidste år.
George Floyds død førte til voldsomme protester mod raceulighed i hele USA, såvel som resten af verden sidste sommer.
På videooptagelserne fra politikameraerne vist i retten hører man Floyd gentagne gange sige, at han ikke kan få luft, ligesom han desperat spørger Chauvin: »Hvorfor gør du det her mod mig?«.
Senere i optagelsen kan man høre en af de andre betjente på stedet sige, »jeg tror, han er besvimet« og derefter spørge, om »de skal rulle ham om på siden«, men uden held.
Da optrinnet er forbi, og George Floyd er blevet hentet af en ambulance, høres Chauvin fortælle en tilskuer til hændelsen, hvorfor han mente, det var nødvendigt at knæle mod Floyds hals i ni minutter.
»Jeg var nødt til at kontrollere denne her fyr, fordi han er væsentlig større end mig«, siger Chauvin og tilføjer:
»Det virker til, at han er påvirket af et eller andet.
Øjenvidne var i tårer
Retssagen mod Derek Chauvin blev indledt mandag.
Floyd-sagen: Centralt vidne i sagen mod politibetjent fortæller nu, at hun ikke ville være »stikker«På onsdagens tredje dag bliver optagelserne fra flere af betjentenes kameraer vist i mere end en time for at se episoden fra flere vinkler.
Nævningerne, der har fået vist optagelserne, skal behandle spørgsmål som:
Brugte Chauvin overdreven magt? Blev betjente distraheret af vrede tilskuere? Og var George Floyds død forårsaget af Chauvins handlinger, eller var det et resultat af en overdosis?
Ud over Derek Chauvin er tre andre betjente sigtet i sagen. Deres retssag kører samlet til august.
Onsdag er vidnet Charles McMillan desuden blev hørt. Videooptagelserne viser, hvordan McMillan grædende bønfalder Chauvin om at fjerne hans knæ.
Efter at Floyd er blevet hentet af ambulancen, siger McMillan til Chauvin, at han »ikke respekterer, hvad du lige gjorde«.
Hvis Derek Chauvin, som er hvid, dømmes skyldig i drab på George Floyd, risikerer han op til 40 års fængsel.
ritzau
fortsæt med at læse

























