Med en fremgang på 11 procent af stemmerne til leverede IA’s unge formand Mute B. Egede den ventede fremgang til Grønlands store oppositionsparti. Dermed undgik han den skæbne, som tidligere ledere af SF’s grønlandske søsterparti har lidt, hvor rivalerne fra Siumut i sidste øjeblik frarøvede partiet valgsejren.
Nu skal partiformanden med 12 ud af de 31 mandater i Inatsisartut/Landstinget lede forhandlingerne med de øvrige partier om dannelse af en regering. I Grønland er der ikke tradition for mindretalsregeringen. Derimod har især den seneste valgperiode været præget af en lang række skiftende koalitioner under ledelse af Siumut.




























