John McAfee risikerede 30 års fængsel i USA ved udlevering. Ifølge El Mundo er han fundet død i sin celle.

Rigmand fundet død i celle - risikerede udlevering til USA

Foto: Darrin Zammit Lupi/Ritzau Scanpix
Foto: Darrin Zammit Lupi/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

John McAfee er fundet død i sin fængselscelle i Barcelona, efter at en spansk domstol onsdag har givet grønt lys til at udlevere ham til USA. En dom, der kunne appelleres.

Det bekræfter catalanske justitsmyndigheder onsdag.

Alt tyder på, at der er tale om selvmord, oplyser myndigheden.

75-årige John McAfee betragtes som en pioner inden for antivirussoftware. I USA er han anklaget for skattefusk, og han risikerede op mod 30 års fængsel, hvis han blev dømt.

Britisk-amerikanske McAfee har angiveligt bevidst fusket med skat i USA mellem 2014 og 2018, hvor han har tjent millioner på konsulentarbejde, kryptovaluta og sælge rettighederne til sin livshistorie.

Ifølge USA, som bad om at få McAfee udleveret, tjente han mere end ti millioner euro - knap 75 millioner kroner - i den periode.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her