Leo Alexandersen har boet i Thailand siden 1997, hvor han blandt andet har arbejdet for ØK. Han er 74 år og har en hjertelidelse, der også betyder, at hans lunger har svært ved at få nok ilt.
»Jeg er rigtigt bange for at blive smittet med corona. Hvis det sker, så ved jeg godt, at jeg meget nemt kommer i en livstruende situation. Vi skal alle dø på et tidspunkt, men jeg vil meget nødigt dø af corona«, siger han.


























