Statsminister Stefan Löfven har i sine syv år på posten oplevet hårdere udfordringer end de fleste andre af sine forgængere. Flygtningekrisen i 2015. Den fire måneder lange regeringsdannelse efter valget 2018. Pandemien, som startede i 2020. Alligevel siger han, at den beslutning, han traf søndag, var sværere end nogen anden, han tidligere har truffet.
»Jeg har meddelt Riksdagens formand, at jeg træder tilbage som statsminister. Han skal indlede formandsrunder. Jeg står selvfølgelig til hans disposition for at lede en regering, som Riksdagen kan håndtere«, sagde han på pressemøde mandag formiddag.




























