Verdensøkonomien er billedligt talt på steroider. Aldrig før har nationalstaterne i form af politikere og centralbanker pumpet så mange penge ind i vores samfundsøkonomier for at undgå en økonomisk nedtur som i de sidste 16 måneder. Finanspolitikken, der styres af politikerne, og pengepolitikken, der styres af centralbankerne, er historisk vækststimulerende – på samme tid.
Men nu vender flere det enorme pengeforbrug ryggen. Især er der stadig flere embedsmænd i centralbankerne, der er ved at få kolde fødder og anbefaler, at der snarest drosles ned for pengeudpumpningen.




























