Fra USA til Europa på den anden side af Atlanterhavet vokser protesterne mod coronavaccination støt, samtidig med at læger i Tunesien og andre fattige lande gør en nærmest desperat indsats for at holde epidemien på afstand. Flere steder i Afrika er der mangel på vaccine, og andre steder når den ikke frem til befolkningerne, fremgår det af en rapport fra FN.
I USA, hvor en mindre procentdel af befolkningen nu er vaccineret, end det er tilfældet i de fleste EU-lande, tager modstanden til. En måling i Washington Post viser, at 29 procent af amerikanerne kategorisk afviser at lade sig vaccinere, hvilket er en stigning på 5 procent i forhold til april.


























