Ordene var måske mere diplomatiske, men beskeden var klar, da Litauens ambassadør i Beijing tirsdag fik besked på at smutte. Og for at undgå en ’bytter’ meddelte Kinas udenrigsministerium samtidig, at det kalder sin ambassadør i Litauen hjem.
Hvad er det så, litauerne har gjort for at tirre kineserne? De har tilladt Taiwan at åbne en ambassade i Vilnius. Endda under eget navn, Det Taiwanesiske Repræsentationskontor. Det er - set med Beijings øjne - fuldstændigt uacceptabelt. Holdningen, styret i Kina fastholder er, at Taiwan er kinesisk og ikke selvstændigt.




























