Margrethe Vestager, den danske EU-kommissær, var helt klar i mælet, da hun i sidste uge mødte de danske journalister: EU vil gerne støtte det afghanske samfund blandt andet for at sikre mod en strøm af flygtninge, der bevæger sig mod Europa. Den klare betingelse er dog, at det nye styre respekterer kvinders og pigers rettigheder.
»Men så enkelt er det ikke«, siger Kanni Wignaraja, chef for FN’s udviklingsprogram (UNDP) i Asien og Stillehavet.





























