Mens optællingen af stemmerne ved det tyske valg tyder på, at den konservative union ikke bare får sit dårligste valg i historien, men også ser ud til at blive en lille smule mindre end SPD, fastholdt CDU’s Armin Laschet, at han vil prøve at danne en regering og blive kansler.
I den klassiske partilederrunde efter søndagens valg sagde Armin Laschet, at den kommende kansler simpelthen må blive den, der kan skaffe flertal i Forbundsdagen.




























