Da den stenrige regent i det mellemøstlige emirat Dubai blev indblandet i en britisk retssag mod den jordanske prinsesse, som han engang var gift med, nøjedes han ikke med at hyre nogle af de bedste advokater.
Han købte også højteknologisk software af et israelsk firma, som han brugte til at hacke mobiltelefoner tilhørende hans ekskone, to af hendes advokater og andre personer i kredsen omkring hende. Det fremgår af retsdokumenter, som en britisk domstol netop har offentliggjort.


























