Med kun 54 procent vaccinerede befinder Letland sig klart i bunden, når det kommer til vaccinetilslutning i de europæiske lande. Kun fire andre lande har færre vaccinerede borgere end Letland: Rumænien, Kroatien, Slovakiet og Bulgarien.
Den lave vaccinetilslutning og en voldsom stigning i antal smittede får nu konsekvenser for det lettiske folk. Fra onsdag går landet i fire ugers lockdown, hvor restauranter og offentlige institutioner skal holde lukket, man må ikke samles i større forsamlinger, og kun butikker som apoteker og supermarkeder kan forblive åbne.




























