Det ville være synd at sige, at den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, er blevet let som en fjer. Hans korpus har stadig en pæn volumen sammenlignet med de fleste andre nordkoreanere, men noget markant er alligevel sket. Han er ikke så rund i ansigtet som tidligere, og de Mao-jakkesæt, som han typisk bærer, er blevet syet en del numre ind.
Nordkorea bliver kaldt verdens mest lukkede land, og især når det kommer til Kim Jong-uns personlige liv, er det svært for vestlige efterretningstjenester at få informationer.


























