Den hviderussiske præsident Lukasjenko har haft tyske kansler Merkel i røret. Han har fået appeller fra USA, EU og fra FN’s menneskerettighedskommissær om ikke at lade folk fryse ihjel ved grænsen mellem Hviderusland og Polen.
Men lige lidt hjælper det. Faktisk fik konflikten et ekstra nøk eller to op ad skalaen torsdag, da Aleksandr Lukasjenko sendte en ny trussel af sted mod EU, hvis landene som forventet strammer sanktionerne mod Hviderusland på mandag.




























