Polske styrker bruger tirsdag tåregas og vandkanoner mod stenkastende migranter ved grænsen til Hviderusland. Det oplyser det polske forsvarsministerium.
Videooptagelser, som er udsendt af forsvarsministeriet, viser eskalerende sammenstød ved grænsen, hvor tusindvis af migranter fra navnlig Mellemøsten har været samlet siden sidste uge. Mange af dem kan hverken komme den ene eller den anden vej og er i fare for at fryse ihjel.




























