To mænd sigtet for at have udløst kæmpe naturbrand nær Tahoe-søen i Californien i august.

Far og søn anholdt for brandkatastrofe i Californien

To brandmænd under kampen mod flammerne. Foto: Jae C. Hong/Ritzau Scanpix
To brandmænd under kampen mod flammerne. Foto: Jae C. Hong/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Politiet i Californien har anholdt en far og en søn og sigtet dem for at have startet en enorm skovbrand i den store amerikanske delstat.

De er sigtet for at have udløst en brand den 14. august nær Tahoe-søen. Området var fyldt med tæt skov og var et populært turistmål.

Brandfolk kæmpede mod flammerne i 67 dage. Mindst fem mennesker blev kvæstet og over 1000 bygninger blev ødelagt. Både private huse og forretninger, oplyser Californiens brandvæsen.

I amtet El Dorado fortæller anklagemyndigheden, at de to mænd er anklaget for skødesløs ildspåsættelse i skovområdet, der ligger nær grænsen til delstaten Nevada.

Under branden blev titusindvis af mennesker evakueret fra deres hjem ved Lake Tahoe, hvor luften blev fyldt med kvælende røg.

Branden i det nordøstlige Californien var bare en i en række af skovbrande, der har drænet brandvæsnets ressourcer i delstaten.

Længere nordpå brændte den enorme skovbrand Dixie sig igennem et område på næsten 3000 kvadratkilometer.

Brandene blev næret af en historisk tørke, der udtørrede store dele af regionen.

ritzau

Hvad skal politikerne gøre for at forbedre folkeskolen? Deltag i samtalen her

Politiken har samlet et panel af kompetente skolefolk, der kommer med deres bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres.

Men hvad mener du?

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her