En myanmarsk statsborger har ved en domstol i USA fredag erklæret sig skyldig i at planlægge et angreb eller drab på Myanmars prodemokratiske FN-ambassadør.
Det oplyser den amerikanske advokat og anklager i sagen Damian Williams i en udtalelse.
Manden planlagde i august sammen med to andre at tvinge FN-ambassadør Kyaw Moe Tun til at trække sig fra sin post eller at dræbe ham, hvis han nægtede.
Den anholdte, der bor i New York City og er i starten af 20’erne, gik også med til at betale sine medsammensvorne 5000 dollar (knap 33.000 kroner) for angrebet, der blev forpurret af amerikanske efterforskere.
Han indrømmede fredag i retten, at han »deltog i et komplot om at skade eller dræbe Myanmars FN-ambassadør i et planlagt angreb, der skulle finde sted på amerikansk jord«.
Myanmars afsatte leder dømt til fire års fængselDet siger advokat Damian Williams og tilføjer:
»Jeg må rose det utrættelige arbejde, som vores politimyndigheder på alle niveauer udviser for at sikre, at udenlandske diplomater og embedsfolk kan føle sig sikre i USA«.
Den anholdte ventes at få sin dom i maj. Han risikerer op til fem års fængsel, hvis han kendes skyldig.
Det er uklart, om militæret i Myanmar, der 1. februar kuppede sig til magten i landet ved at vælte den folkevalgte regering med Aung San Suu Kyi i spidsen, har haft noget at gøre med planerne om at dræbe Kyaw Moe Tun.
FN-ambassadøren blev valgt til sin post af netop Aung San Suu Kyi.
Han har siden kuppet nægtet militærets ordre om at trække sig tilbage og har formået at holde fast i sit job ved at bede FN om at lade ham forblive på posten.
ritzau
fortsæt med at læse




























