Lyt til artiklen
Jeg kan huske, første gang tyske Ursula von der Leyen virkelig tog fusen på alle. Dengang hun ud af det blå blev valgt som formand for EU-Kommissionen. Den første tyske af slagsen siden 1957. OG den første kvinde. Hun var slet ikke blandt kandidaterne, og hendes navn havde overhovedet ikke cirkuleret i rygtestrømmen. Men den franske præsident Macron havde set rigtigt, da han kastede hendes navn på bordet – hun kunne skaffe opbakning rundt om hele bordet, fra alle lande og alle partigrupper.
Men kunne hun noget? Var der ikke en grund til, at den kristendemokratiske kvinde var blevet så upopulær som forsvarsminister i Tyskland, at Merkels socialdemokratiske regeringspartner slet ikke ville pege på hende til Europas mægtige embede?
