Julen er i år kommet tidligt til Bulgarien og Grækenland, og julemanden er ingen ringere end Tyrkiets præsident, Recep Erdogan. Hans uortodokse håndtering af landets økonomi har skabt så stor usikkerhed, at den tyrkiske valuta, liraen, er kollapset og har tabt næsten 50 procent af sin værdi siden september og 75 procent siden nytår.
Den lave lirakurs har gjort juleindkøb i Tyrkiet til en god forretning for mange grækere og bulgarere. De valfarter nu i stort antal til byen Edirne tæt på grænsen til Grækenland og Bulgarien og den tyrkiske avis Hurriyet bringer billeder af grænsehandlende grækere og bulgarere med propfyldte indkøbsvogne.




























