Jeg er ved at brække mig over vestlige ledere, der siger, at Rusland VIL komme til at betale dyrt for sin krig«, lød det i et bittert Twitter-opråb fra den ukrainske journalist Anastasija Lapatina: »Hvornår i fremtiden indtræffer det her mystiske, uspecificerede øjeblik? Hvor mange døde og missiler senere?«.
Det var torsdag eftermiddag, et halvt døgns tid efter at russisk militær havde indledt invasionen af Ukraine. Og stadig ingen sanktioner... Kun en utålmodig venten på, hvad der så endelig kom senere om aftenen, da USA’s præsident, Joe Biden, på tv varslede nye og omfattende sanktioner mod russisk økonomi og topfigurer. Men var det nok?
For uanset de nye vestlige sanktioner kunne folk som Anastasija Lapatina jo allerede tidligt torsdag konstatere en anden ting: At Vestens trusler om økonomiske sanktioner, hvis lige Rusland aldrig før havde mødt, i hvert fald ikke havde afskrækket Ruslands præsident Putin mod den angrebskrig, han nu har indledt. En krig, han indtil flere gange har forsøgt at iscenesætte som en historisk mission: at sikre Rusland, hvad der i Putins optik er Ruslands.
Mandag aften havde han direkte sat spørgsmålstegn ved Ukraines eksistensberettigelse. Efter den russiske præsidents opfattelse er Ukraine ikke andet end en russisk konstruktion, som Rusland derfor også har ret til selv at dekonstruere. I Putins øjne, altså …
