Da Vladimir Putin søndag erklærede, at han ville sætte sine atomare styrker i ’særligt kampberedskab’ – en forhøjelse af beredskabet, der giver mindelser om nogle af de farligste situationer under den kolde krig – havde Joe Biden og hans folk et valg.
De kunne matche Putins træk og sætte de amerikanske styrker på ’Defcon 3’ (niveau 3 ud af 5 niveauer i beredskabet, red.), som biografgængere kender som det øjeblik, hvor luftvåbenet aktiverer bombefly og atommissil-siloer, og ubådene sættes i højt beredskab. Eller den amerikanske præsident kunne vælge mere eller mindre at ignorere det og sende sine folk ud for at fremstille Putin som en, der endnu en gang fabrikerer en trussel, nu om Jordens undergang, på grund af en krig, han selv har startet uden at være blevet provokeret til det.
Indtil videre, har Biden valgt at deeskalere. USA’s ambassadør i FN mindede søndag eftermiddag Sikkerhedsrådet om, at der »ikke er nogen trussel mod Rusland«, og bebrejdede Putin for at at tage »endnu et optrappende og unødvendigt skridt, der truer os alle«. Det Hvide Hus har gjort det klart, at USA’s eget beredskabsstatus ikke er ændret.
Men for mange af Bidens folk – som søndag har udtalt sig anonymt – var det en kraftig påmindelse om, hvor hurtigt Ukraine-krisen kan udvikle sig til en direkte konfrontation mellem supermagter – og hvordan den stadig kan nå at gøre det, når Putin tester, hvor langt han kan gå, og truer med at bruge det ultimative våben for at nå sit mål.
