Østrig har onsdag suspenderet en lov, der hidtil har kunnet føre til bødestraf af voksne, som ikke er vaccineret mod coronavirus. Det oplyser landets regering ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det sker, cirka en måned efter at loven trådte i kraft. Loven har været omdiskuteret, da det har været et af de mest drastiske skridt i kampen mod coronavirus. Det har også ført til demonstrationer i den østrigske befolkning, hvor flere er skeptiske over for vaccinen.
»Efter at have forhørt os med sundhedsministeren har vi besluttet, at vi selvfølgelig følger, hvad ekspertkommissionen har sagt«.
»Vi vil suspendere kravet om vaccination«, siger EU-minister Karoline Edtstadler onsdag efter et møde med landets ministre.
Opdateres
Ritzau


























