Analyse: Alt tyder på, at Ruslands præsident har fejllæst ikke bare sit eget samfund, men, meget mere afgørende, også det ukrainske.

Der er ingen vej tilbage for Putin og hans inderkreds

Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det er endnu for tidligt at obducere det putinske styre. Men mange er allerede i gang med at stille en diagnose for det tilsyneladende uundgåelige: styrets fald og det efterfølgende opbrud i det politiske system i Rusland. Konsekvenserne af krigen i Ukraine vil med stor sandsynlighed blive enorme, og krigen vil trække et langt og ødelæggende spor efter sig. Som mange andre tager russiske eksperter sig til hovedet i undren over, hvordan præsident Vladimir Putin kunne træffe en så skadelig beslutning. Hele hans system – omhyggeligt opbygget over to årtier – begyndte allerede på dagen for invasionen 24. februar at vakle.

En af de russiske eksperter er Ivan Timofeev. Forud for krigen forklarede han, hvorfor en storstilet invasion af Ukraine var utænkelig. Efter krigen har han nu genbesøgt sine argumenter. Hans konklusion er, at »vi tog fejl i vores prognoser, fordi vi havde ret i vores analyser af konsekvenserne«. Mange vil i dag med rette hævde, at det var tydeligt for alle, at krigen ville komme. Men mange vil også med rette hævde, at de ødelæggende konsekvenser var tydelige for alle at se. Beslutningen blev truffet, og nu er der ingen vej tilbage for Putin og hans inderkreds.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her