Det ser ud til, at Rusland breder sine angreb i Ukraine mere ud end hidtil.
Ifølge flere internationale medier har de russiske invasionsstyrker ramt områder ved to lufthavne i to byer, der ligger i den vestlige del af landet – nemlig Ivano-Frankiivsk og Lutsk. Angrebene har hidtil været koncentreret midt i landet, mod øst og syd. BBC oplyser, at det er første gang, der er angreb så langt mod vest.




























