Når den amerikanske astronaut Mark Vende Hei den 30. marts forlader den internationale rumstation og lander i Kasakhstan, vil han med 355 dage være den amerikaner, der har opholdt sig længst i rummet.
Eller rettere: Hvis han som planlagt vender tilbage til Jorden den dag. For som endnu en udløber af krigen i Ukraine og den splittelse, den har medført hernede på Jorden, er der pludselig også skabt tvivl om, hvorvidt russerne vil sørge for, at amerikaneren kommer med i den næste russiske Soyuz-kapsel tilbage til Jorden. Eller om hans rekord - ganske ufrivilligt - bliver endnu større.




























