Indtil videre har Irland modtaget flere flygtninge fra Ukraine end Storbritannien. Og det selvom den irske befolkning udgør under en tiendedel af den britiske.
En del af forklaringen er, at Irland, der indtil videre har modtaget 5.500 ukrainere, ligesom de øvrige EU-lande har droppet krav om visum for ukrainske flygtninge, mens Storbritannien har stillet krav om visum og begrænset adgangen til flygtninge, som allerede har familiemedlemmer i landet.




























