Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange været på flugt i Europa. Siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar, er 3,5 millioner mennesker flygtet ud af landet. Det viser tal fra FN.
Af dem er mindst 2,1 millioner ankommet til Polen. Situationen er kritisk, lyder konklusionen i en rapport fra FN. Polske byer i hele landet er under pres. Flygtningestrømmen har forandret nogle af dem i en sådan grad, at byerne i sig selv kan få brug for hjælp for at komme sig. For de polske byer i denne region er hverken store eller velhavende.




























